Hvordan Star Wars fortsætter med at forandre filmfremstilling verden over

Når vi tænker på at gå i biografen for at se en Star Wars-film, ved vi, at der uundgåeligt vil være ”slag” i handlingen. Vi vil højst sandsynligt se lyssværd, en form for rumkamp og møde unikke figurer og steder, som ikke findes i andre science fiction-universer. Den unikke kombination af rå praktiske effekter og banebrydende digitale integrationer er en del af grunden til, at Star Wars har holdt tidens prøve så godt.

Hvad nogle fans måske ikke er klar over, er, at den samme nyskabende ånd bag Yodas unikke talestil også er indvævet i alle produktionsbeslutninger på settet. Som følge heraf er Star Wars en franchise, der har været med til at forvandle filmindustrien. På nuværende tidspunkt, mellem alle filmene, serierne, specialerne og animationerne, findes der tusindvis af eksempler, men vi vil tale om de to mest fremtrædende.

Introduktion af Dykstraflex

Fra det øjeblik biografgængere blev begejstrede over George Melies’ Le Voyage dans la Lune (Rejsen til Månen), hvor en raket lander i øjet på manden på månen, har vi været fascinerede af rumrejser. I årtier har vi forsøgt at indfange rummets uendelighed med nyskabende teknologi. Vi samlede filminstruktioner, der altid endte med at se lidt rå ud sammenlignet med moderne løsninger. Selv den utrolige 2001: En rumodyssé fra 1968 var banebrydende inden for visuelle effekter, indtil Star Wars kom i 1977.

Problemet indtil da var modelleringen. Alle brugte store og små modeller til at efterligne rumrejser. Resultatet blev en kedelig rejse gennem rummet med stive bevægelser. Så skabte John Dykstra fra holdet, der senere blev Industrial Light and Magic, et nyt system – Dykstraflex.

Han brugte gamle VistaVision-kameraer fra Paramount Pictures, som var populære i 1954. Derefter tilføjede han chips og et digitalt styresystem, der tillod 7 akser af bevægelsesoptagelse, hvilket gjorde teknikker som rulning, panorering, vipning, svingning, bom, tværgående bevægelse, sporing, linsefokus, motorstyring og lukkerkontrol mulige. Når dette filmsystem blev brugt med modeller af Dødsstjernen eller et Imperie-krydserskib, så flyvningen pludselig naturlig og på en eller anden måde realistisk ud for rumrejser.

Dette utrolige digitale bevægelseskontrol-kamerasystem lagde grundlaget for alle science fiction-film, der fulgte, og sikrede Dykstra, sammen med Al Mill og Jerry Jeffries, en Oscar i 1978. Hele idéen var at have samme alsidighed som et kamera fra Anden Verdenskrig, der kunne svinge rundt om jagerpiloter midt i en luftkamp, og med dette nye system blev det endelig muligt.

Ironisk nok genoplivede en yngre ILM-designer ved navn John Knoll dette system ved at tilpasse Dykstraflex til mindre digitale kameraer, som i dag bruges i The Mandalorian. Derfor siger så mange fans, at denne serie har samme ”råhed” som den oprindelige trilogi! Det fører os også til vores anden store Star Wars-filmnyhed.

At gentænke filmsettet

Den oprindelige Star Wars-trilogi er berømt for at filme på steder rundt om i verden. Men budgettet for Disney Plus-serien The Mandalorian var ikke helt så stort, og studiet var ikke sikre på, at det ville blive så stort et hit. Hvor tog de fejl!

For at skabe de store scener med Mando, der angriber væsner og kommer i fængslende kampe, gik ILM i gang igen, men denne gang med en helt ny måde at lave filmset på. I stedet for at bruge grønne baggrunde satte de en kæmpe LED-scene op. Det, man får, er en visuel oplevelse, hvor holdet og skuespillerne ser det samme i realtid, som vi ser på vores telefoner, fjernsyn og computere.

Alle de visuelle effekter var – for at sige det lige ud – synlige for skuespillerne. Når der skete en eksplosion i baggrunden, så alle på settet det samme fra denne LED-scene. Tænk over det, det betyder, at man har et kontrolleret miljø, der minder om et sort boks-teater, men uden behov for at forestille sig noget. Denne nye teknologi blev kaldt ”virtuel produktion” og har revolutioneret filmoptagelser, fordi den drastisk reducerer både produktionsomkostninger og forberedelsestid.

Det betyder, at man kan skabe et digitalt miljø for sine skuespillere at udforske på en computer og så sende det samtidig med optagelserne. Vi vil sandsynligvis se mange nye filmprojekter dukke op, fordi det skærer ned på omkostningerne ved at filme en spillefilm. ILM kalder teknologien Stagecraft, men bliv ikke overrasket, hvis du hører om den blive tilpasset og integreret i stort set alle filmstudier.

En stor tradition for filmproduktion

Star Wars vil altid gå forrest, når det gælder nyskabelser inden for filmoptagelser. Af natur ønsker ILM og de mennesker, der arbejder med dem, at finde nye måder at fortælle historier på. Den drivkraft er en del af grunden til, at Star Wars altid er på forkant med opdagelser. Star Wars vil altid skubbe grænserne videre, hvad enten det er en lyssværdskamp på en fjern planet eller et filmisk langt skud af et speederløb.